Vejledning til auktionen

Auktionen starter kl. 10.00, og du kan byde indtil kl. 14.00. Auktionen forlænges dog automatisk med 5 minutter ved hvert bud, der afgives indenfor de sidste 5 minutter af auktionens varighed - dvs. en auktion slutter først kl. 14.04, hvis sidste bud indkommer kl. 13.59. 
 
Der kan ikke redigeres i tidligere afgivne bud, idet et bud er bindende. Står dit afgivne bud til at tabe, kan du afgive et nyt bud, hvor både pris og antal kan ændres (dit bud skal være delelig med 10 kr.).
 
Den investor, der har det højeste bud, når auktionen lukker, er køber. Ved flere enslydende bud, vil den som først har afgivet dette bud vinde. 
 
Udbud, der ikke bliver solgt, overføres til næste dags auktion.

 

Der kan bydes på flere selskaber ad gangen. 

Når auktionen lukker, vil den investor, der har afgivet det højeste bud, modtage en mail fra Difko Fondsmæglerselskab A/S, der bekræfter at have noteret buddet. Efterfølgende fremsendes en købsnota samt  overtagelseserklæring til underskrift og videre ekspedition.

Øvrige budgivere vil modtage mail om, at deres bud var for lavt.

 

Gå til auktion.

 

NemID
Når du vil handle via auktionen, bliver du bedt om at logge på Mit Difko med NemID. På Mit Difko kan du også følge historikken på dine handler.
 

Max bud

Du har nu mulighed for at indsætte et max bud, hvilket vil sige, den pris du højest ønsker at byde pr. stk. Af siden "Afgiv bud" fremgår budintervallet. Ved to ens max bud vil den investor, der byder først vinde auktionen, såfremt der ikke bydes højere fra en tredjemand.
 
Budstatus

Det er nu muligt at følge den aktuelle status for dine bud ved selv løbende at opdatere "Mine bud" ved at taste F5
På siden "Afgiv bud" kan du for hvert udbud se hvilke bud, der aktuelt står til at vinde auktionen. For opdatering tast F5.

 
Regler for handel med anparter
Som investor er der en række regler, som sikrer dig ordentlig rådgivning og som skal overholdes for at du kan handle via Difko Fondsmæglerselskab A/S.
 
Reglerne kræver blandt andet, at Difko Fondsmæglerselskab kan dokumentere, at vi har levet op til vores forpligtelser som rådgiver, og at du, som investor, har fået den nødvendige rådgivning.
 
Før du kan handle anparter, skal du besvare følgende Rådgivningsskema, for at vi kan vurdere din investeringsprofil. Oplysningerne er nødvendige og en forudsætning for, at vi kan give konkrete anbefalinger.
 
Læs mere under Investorbeskyttelse.
 

 

Aktuelle brugte anparter

Auktion